Terma Fodbold

Hold opstilling var:

Anders Ørndrup
Kim Plauborg
Bo Larsen
Jesper Sørensen
Flemming F. Jensen
Troels F Jensen
Per Thamsen
Thomas Gjørup
Asghar S.
Rasmus Dyrberg

Officielt kampreferat:


TIF drengene slukker lyset hos MARTIN


www.martin.dk kan man se at de kan tænde lys af enhver slags overalt og til enhver lejlighed, men på denne eftermiddag, gik alt lys ud hos MARTIN.

Allerede inden kampen var det tydeligt at TIF drengenes lys var helt skarpe.
For første gang i meget lang tid, var der flere der meldte sig kampklar, end man må mønstre.
Således måtte forsvarsklippen Henning Nielsen se sig henvist til en plads som TV reporter.
I bedste Onside stil, blev de friske driblinger og de lækre mål fanget på digitalt video. (Al video på denne side, kræver DIV-X codec - check www.divx.com)

Den sædvanlige store skare af kønne hujende babes var på plads. (Se video)
På trods af den kølige vind, var de mødt op til endnu en storkamp med TIF - og endnu engang skulle de ikke gå skuffede derfra.

Bolden blev givet op af MARTIN, som straks spillede den til MARTIN. MARTIN forsøgte at driple op igennem TIF rækkerne, men MARTIN mistede hurtigt bolden. MARTIN og MARTIN forsøgte forgæves at tage bolden fra et aggressivt TIF hold, men selv MARTIN på målet måtte give op.
Per Thamsen levede nemlig op til sin rolle som topscorer, og headede efter få minutter bolden i mål - et herligt indlæg fra Thomas. 1-0 (Se video)

Der var en enorm vilje til sejr blandt TIF drengene. Thomas viste stor gejst, og banede vej for mange TIF chancer.
Der blev også skiftet flittigt ud, så det store antal spillere blev udnyttet godt. (Se video)

Der var ingen TIF drenge der var "døde i det" i denne kamp, men til gengæld gik det rigtig godt ved dødbold-situationerne.
Med python giftige indlæg, var Thomas konstant farlig i frisparkssituationer.
Det var også et af disse giftige indlæg der banede vejen for Per Thamsens andet mål i kampen. Efter et godt hovedstødsførsøg, får MARTIN ikke rigtig bolden væk, og Per er igen på plads, og knalder den ind bag MARTIN i målet. 2-0
(Se video)

Det skulle vise sig at MARTINS lampefeber ikke var overstået. Hele tiden pressede TIF drengene, og brugte klart pæren bedre end MARTIN.
Rasmus brusede frem med 100W og Thomas forsøgte, på et flot indlæg fra Rasmus, at lave noget der lignede et saksespark - flot udført, men uden gevinst.
Kort efter var den energiske Asghar i angreb, og et par fikse driblinger bragte ham fri foran mål, og han knaldede bolden ind bag den sønderskudte målmand til 3-0. (Se video)

En årgang lige efter halvleg, stod der RASMUS på det hele. MARTIN kunne slet ikke pille den fra ham, og det var en fryd for de ellevilde tilskuere at se.
Der er nok ingen tvivl om at TIFs ledelse vil forsøge at forlænge hans kontrakt, selv efter hans periode som praktikant på Terma holder om kort tid. (Se video)


Troels på TIFs mål havde ikke meget at lave i denne kamp.
I flere tilfælde var der rygter blandt publikum om at man havde hørt en
højlydt snorken fra TIF målet.
Troels så da også noget søvnig ud på et tidspunkt hvor MARTIN havde listet
sig helt op på TIFs banehalvdel og skød et slattent skud mod Troels´ mål.
Troels blev nærmest forskrækket og fik på forunderlig vis manøvreret bolden
op i luften med et hårdt slag, med kurs lige mod eget mål.
Heldigvis fik Troels kastet sin store veltrimmede krop rundt og fik bolden
reddet kort før målstregen.
Mage til bold-jungleren er ikke set siden Benneweis sidst besøgte Tangkrogen.

Desværre blev dette nummer ikke fanget på video :-(

Flemming Fagerberg spillede en forrygende kamp, og havde en lille kamp i kampen med MARTIN i forsvaret. Således blev der skubbet og provokeret lidt, og på et tidspunkt blev Flemming revet og skubbet voldsomt af MARTIN, og dommeren skred straks ind - Straffespark til Flemming!

Stik imod al overtro, tog Flemming selv straffesparket, og plantede det uden tøven bag MARTIN på målet. 4-0 (Se video)


"Legestue - legestue.." - Ja publikum var meget opstemte under kampen. Hele tiden ville pigerne have mere - mere - mere..

Og Per kunne igen - ja han er jo stadig ung, så han viste tøserne hvad der skal til.
Efter lækkert forspil fra Thomas, fyrede Per den ind, til tøsernes store fornøjelse..... 5-0 (Se video)

Jesper i forsvaret, var konstant sikkerheden selv. Han kørte den lige til stregen, hvilket MARTIN slet ikke kunne overskue.
Se en af kampens omdiskuterede situationer - den er da langt fra ude!! (Se video)

Kampen sluttede som en ren legestue - ja kravlegård - for TIFerne. Thomas tryllede og gjorde MARTIN helt ør i lampen, hvorefter Rasmus fik hul på bylden og lavede sit første mål. 6-0. (Se video)

Godt arbejde over hele linien. Bo, Kim og Jesper var faste klipper der pillede al effekten ud af ethvert MARTIN angreb, mens angriberne pillede lampeskærmen af forsvaret i den anden ende.
Flot spil og herlig opbakning fra de mange vilde tilskuere!

Kommentarer:

23-05-2003 fra JH
Godt referat, superreporteren har jo set det hele.
23-05-2003 fra Per
Det er jo en fornøjelse med et så professionelt referat. Det bliver spændende at se om vi kan holde det samme niveau i de næste kampe.
23-05-2003 fra Schmeigel
Kanon kamp, kanon referat. Des mere kedeligt for mig, des bedre ;-)
23-05-2003 fra BM
Det bliver værre og værre med de der TIFer. Det ses tydeligt på videoklippene at stakkels MARTIN var lammet af lynnedslag eller var det Flares over hele linien. MARTIN spørger stadig sig selv - hvor kom de fra? FET, PET & X-Files er sat på opgaven alt imens sponsorerne står i kø!

TIF Rules

23-05-2003 fra KP
Endnu en rigtig go kamp og igen et objektivt referat.

Skriv en kommentar til kampen eller kampreferatet nedenfor:

Navn
Kommentar
Skriv: Q1BS